NSP – service afhængigheder

Det er hensigten at garantere og levere bedst mulig brugeroplevelse af funktionalitet og svartider for brugere af services via NSP.

Når du anvender en service via NSP er der en række forudsætninger som skal være opfyldt. Nedenstående oversigt giver dig – fra et regionalt perspektiv - overblik over de afhængigheder der er mellem NSP og andre systemer for at din brugeroplevelse er god og stabil.

service-afhængigheder

I figuren er vist en grafisk gengivelse af de institutioner/organisationer, som et kald fra klient til service typisk anvender for at give svar på en forespørgsel. Institution/organisationer er gengivet i blå rektangler, de tekniske komponenter er placeret efter deres fysiske placering.

Foruden teknik er der en række administrative formalia som skal overholdes for at lade klient få adgang til en service via NSP. For services er der i tilfældet FMK behov for en separat administrativ aftale for at få adgang – nemlig system certificeringen for regionens EPJ-system til FMK.
Se mere om FMK certificering på www.fmk-teknik.dk/index.php?topic=162.0

Figuren opsummerer den samlede liste af forudsætninger under overskriften ”Afhængigheder”, længst til højre.

Afhængigheder og overvågning

Vi overvåger såvidt muligt alle tekniske forudsætninger og afhængigheder for anvendelsen af NSP. Du kan finde drift status oversigt på det tekniske site for NSP, nspop.dk: www.nspop.dk/display/driftsstatus/Driftsstatus

Samtidig er det vigtigt som bruger at holde sig orienteret i forhold til den lokale it-leverance. I tilfælde af problemer eller fejl med NSP eller tilstødende systemer skal du som bruger altid henvende dig til din lokale servicedesk, som vil bringe din henvendelse videre til den Nationale Servicedesk, se også en beskrivelse af dette på det tekniske site nspop.dk:

ww.nspop.dk/display/resources/Servicedesk+for+regionerne 

og

www.nspop.dk/display/web/Support