e125 -Indberetningssystemet

e125-systemet anvendes ved afregning af sygehjælp til borgere fra EU/EØS-landene og Schweiz
e125-systemet er et indberetningssystem til brug for afregning af sygehjælp til borgere, som er sygesikrede i andre EU/EØS-lande og Schweiz, og som har fået behandling i Danmark. Den del af en given behandling, der i Danmark ville være betalt af det offentlige sundhedsvæsen, skal betales af de pågældendes udenlandske sygekasser.
 
Systemet bruges også til indberetning fra udenlandske sygekasser af udgifter til sygehjælp, som dansk sikrede har modtaget i pågældende land.
 
Derudover bruges systemet også til indberetning af opgørelser over danske pensionister, der er bosat i visse EU-lande, og som er optaget i det pågældende lands sygesikring til udgift for Danmark. I disse tilfælde betales et beregnet gennemsnitsbeløb pr. måned, som den danske pensionist har boet i det pågældende land.

e125-systemet ejes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Læs mere om International Sygesikring på styrelsens hjemmeside  

Beskrivelse af funktionalitet

I Danmark er det medarbejdere i regioner og kommuner, der indtaster regninger for ydelser i primærsektoren, på sygehuse og for kommunale sundhedsydelser. Disse medarbejdere er i nogle regioner ansat i regionens administration, i andre på sygehuse i regionerne. I kommunerne er de pågældende ansat i den kommunale administration.

Brugergrupper og kontaktperson
Regioner og kommuner bestemmer, hvilken brugerprofil, den enkelte bruger skal have. Der skal som minimum være en bruger med adgang til at frigive krav (fx som kommunal administrator for sundhedsydelser eller på et sygehus som en sygehusadministrator) og en bruger, der kan indtaste krav (fx kommunal indtaster eller i regionen en sygehusindtaster).
Kravene er henholdsvis primære krav, sygehuskrav og kommunale ydelser efter både sundhedsloven og den sociale lovgivning.

Brugertilmelding håndteres lokalt i regionen/kommunen af en SEBadministrator i samarbejde med den nærmeste leder/kontaktpersonen – bortset fra regionale brugere, der skal taste og/eller frigive krav for et sygehus (sygehusadministrator og sygehusindtaster).

Regionale brugere
Disse regionale brugere skal først skrive til deres SEBadministrator, få tildelt roller og herefter også registreres af Styrelsen for Patientsikkerhed, International Sygesikring, førend de kan komme på systemet. Tilmelding sker ved brug af denne blanket.

Kontaktpersonen
Hver region og kommune udpeger en kontaktperson, der kan besvare indsigelser fra udlandet om indberettede krav. Kontaktpersonen skal også have en oversigt over regionens/kommunens brugere af systemet, så kontaktpersonerne kan videresende beskeder fra styrelsen, fx systemmeddelelser.

Kontaktpersonen skal registreres i styrelsen ved brug af disse blanketter:
Blanket regional kontaktperson
Blanket kommunal kontaktperson

Teknisk hjælp til at oprette brugere og oversigt over brugerroller findes i styrelsens Teknisk guide til E 125-systemet

Læs her Pjece til regioner om E 125-systemet  og Pjece til kommuner om E 125-systemet  om bl.a. kontaktpersonens opgave, frister og gebyr.

Hvordan tilgås servicen

Servicen er tilgængelig over Sundhedsdatanettet på:  https://e125.sum.dsdn.dk

Læs om Sundhedsdatanettet her
Læs om SEB – Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring her

Brugeren valideres med
NemID medarbejdersignaturer fra Nets


Hvilke krav stilles til adgang

E 125-systemet kan tilgås med  browsere som IE11, Edge samt nyeste versioner af Firefox og Chrome.

Ved brug af MOCES Signaturfil skal man være opmærksom på, at Chrome ikke understøtter dette.

SLA
Tilgængelig: 24x7x365



Aktuel status : Status  grøn


Seneste driftsbeskeder

NemLog-in fungerer igen de sundhedsfaglige systemer kan tilgås
Vi henviser til Digitaliseringsstyrelsens driftssite for information om NemLog-in driftsstatus: https://digitaliser.dk/services
Opdateret: 20-01-2023 kl. 09:39
Oprettet: 19-01-2023 kl. 12:16
SEB - Fejlen er rettet
SEB og de SEB baserede systemer kan tilgås igen - systemerne kører normal.
Opdateret: 17-01-2023 kl. 09:42
Oprettet: 17-01-2023 kl. 09:42
SEB - Login er ustabil
Systemet er pt. ustabilt - vi arbejder på at løse problemet. Vi vender hurtigst muligt tilbage med en ny status.
Opdateret: 13-01-2023 kl. 13:33
Oprettet: 13-01-2023 kl. 13:33

Faglig ansvarlig

Rinasupport@stps.dk


Få driftsinformation

Tilmeld dig til mailservice for driftstatus eller brug RSS icon32 RSS feed