Plejeoverblikket

Plejeoverblikket skal give overblik over og gøre det muligt at sammenligne alle plejehjem målrettet ældre og leverandører af helhedspleje i Danmark og dermed understøtte det frie valg af plejehjem og helhedsplejeleverandører.

I samarbejde med Ældreministeriet udvikler Sundhedsdatastyrelsen Plejeoverblikket. Det er en videreudvikling af den nuværende Plejehjemsoversigten, som skal sikre et mere tidssvarende og brugervenligt overblik over kommunale og private plejeenheder og helhedsplejeleverandører.

Plejeoverblikket skal give overblik over og muliggøre sammenligninger af alle plejehjem målrettet ældre og leverandører af helhedspleje i Danmark og dermed understøtte det frie valg af plejehjem og helhedsplejeleverandører. Reglerne for Plejeoverblikket, herunder hvilke oplysninger der skal indrapporteres til oversigten, er fastsat i ældrelovens § 27 og bekendtgørelse om Plejeoverblikket.

Bekendtgørelsen om Plejeoverblikket træder i kraft d. 1. juli 2025. Med bekendtgørelsen skal der indberettes en række nye oplysninger. Der er derfor behov for at sikre tid til, at kommunale og private aktører kan foretage de nye registreringer.

Den nye digitale løsning, Plejeoverblikket, forventes lanceret i december 2025, når alle de nødvendige data er indberettet og kvalitetssikret. Indtil den nye løsning er klar, er den nuværende løsning, Plejehjemsoversigten, i drift og kan tilgås.

Om Plejeoverblikket

Plejeoverblikket erstatter den eksisterende Plejehjemsoversigten. Det skal bidrage til mere brugervenlighed og transparens og en højere grad af integration med fællesoffentlige
registre og data for at minimere indberetninger.

Plejeoverblikket skal fungere som et register for Ældretilsynets arbejde med udstilling af en autoritativ liste over pleje- og helhedsplejeenheder.

For alle plejeenheder og leverandører vil en række kvalitetsindikatorer og resultater fra brugertilfredshedsundersøgelser blive præsenteret, ligesom Ældretilsynets tilsynsrapport og eventuelle sanktioner løbende vil blive vist på siden.

Med løsningen stilles der skærpede krav til datakvalitet og ajourføring i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Plejeoverblikket integrerer nemlig både til SOR og CVR, så oplysninger om fx P-nummer, antal ansatte og årsværk automatisk holdes ajour.

Slutteligt arbejdes der på en forenklet indberetnings- og vedligeholdelsesproces for både kommunale og private aktører.

Tjekliste for kommunale og private aktører ifm. etablering af Plejeoverblikket

Oprettelse af private virksomheder i SOR

Private leverandører af helhedspleje, som endnu ikke er oprettet og registreret i SOR, skal oprette sig.

Se vejledning til registrering i SOR

Oprettelse skal være gennemført, før det er muligt at ajourføre SOR.

Ajourføring af SOR-registergrundlag

I perioden medio juli 2025 til primo september 2025 skal kommunale og private aktører ajourføre relevante oplysninger i SOR i henhold til den opdaterede vejledning.

Sundhedsdatastyrelsen udarbejder vejledningen til korrekt registrering af pleje- og hjemmeplejeenheder, som offentliggøres her på siden

Opdatering og indberetning af oplysninger i Plejeoverblikket

I perioden ultimo september 2025 til lancering i medio december 2025 skal kommunale og private aktører justere og opdatere oplysninger i Plejeoverblikket.

De data, som kan migreres direkte fra Plejehjemsoversigten, bliver migreret. De øvrige data stilles til rådighed til manuel overførsel. Sundhedsdatastyrelsen udarbejder vejledning til manuel overførsel.

Fra den 1. juli 2025 vil Ældretilsynet, som en midlertidig løsning, kunne hente en autoritativ liste over pleje- og hjemmeplejeenheder, som er underlagt Ældretilsynet fra Plejehjemsoversigten. Listen vil være baseret på udtræk fra Behandlingsstedsregisteret.

Overgangsordning

Alle kommunale eller private plejeenheder og leverandører målrettet ældre, jf. ældrelovens § 27, stk. 2, som frem til den 1. juli 2027 kun leverer ydelser efter serviceloven, skal fra 1. juli 2025 til 1. juli 2027 være registreret på Plejehjemsoversigten og senere Plejeoverblikket, når denne idriftsættes medio december 2025.

Det er et led i en overgangsordning, der er etableret for at understøtte Ældretilsynets arbejde, og som virksomheder forsat er underlagt. Du kan se listen over virksomheder i overgangsordningen på plejehjemsoversigten.dk fra den 1. juli 2025. Senere vil listen også være tilgængelig på plejeoverblikket.dk.

Hvis I som virksomhed har ændringer til jeres registrerede oplysninger, eller hvis I ikke længere har borgere visiteret til nævnte ydelser, skal I kontakte Sundhedsdatastyrelsen, så vi kan ajourføre listen. I den forbindelse bedes I udfylde en af nedenstående formularer og sende til os:

Formular: PLOV-overgangsordning - Opdatering af virksomhedsinformationer (Word)

Formular: PLOV-overgangsordning - Fjernelse fra Ældretilsynets overgangsliste (Word)






Seneste driftsbeskeder

Servicedesk

T: 3332 3900

Se telefontider

E: servicedesk@sundhedsdata.dk

Husk at skrive PLOV2 i emnefeltet og opgive et telefonnummer, du kan træffes på.


Få driftsinformation

Tilmeld dig til mailservice for driftstatus eller brug RSS icon32 RSS feed