Brugere
NSP anvendes i sundhedsvæsenet og af systemleverandører, der gør brug af nationale registre og services.
Driftsinformation om NSP kan være relevant for fx:
- it-tekniske driftsmedarbejdere i regioner, kommuner og andre sundhedsorganisationer
- leverandører af fx EPJ- og lægepraksissystemer, der integrerer deres systemer med NSP.
Adgang
Adgang til NSP kræver, at organisationen:
- har adgang til Sundhedsdatanettet
- anvender et system (en ”klient”), der kan koble op til platformens webservices
- kan autentificere brugere via certifikat, MOCES eller tilsvarende.
Derudover skal der være indgået de nødvendige aftaler med Sundhedsdatastyrelsen for de konkrete services.
Services på NSP kan kun tilgås via systemintegration. Det kræver et program, der kan kommunikere med NSP’s webservices – man kan ikke tilgå dem direkte via en browser.
NSP rummer både produktions-, uddannelses- og testmiljøer, som hver har deres egne adgangskrav.
Funktioner
NSP tilbyder:
- adgang til nationale forretningsservices og datasamlinger
- understøttelse af udveksling af data direkte i klinikkens it-systemer
- tekniske målinger og driftsinformation, som hjælper organisationer med drift og fejlretning.